Psykologi

Social pejling

Unge spejler sig i hinanden. Denne tilbøjelighed er almenmenneskelig,  men gør sig særligt gældende i ungdomsårene, hvor man er mere usikker på sig selv. Undersøgelser har vist, at unge ofte tror, at andre unge er mere risikovillige og også drikker mere end de faktisk gør. Da mennesker ofte opfører sig, som de tror, at andre gør, kan overdrevne forestillinger være problematiske. Ved at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden, kan social pejling bruges til at forebygge blandt andet overforbrug af alkohol. Ideen er, at når de unge finder ud af, at det ikke er så almindeligt at drikke, som de tror, så vil de selv skære ned på deres eget forbrug.

I Danmark er metoden blandt andet brugt i det såkaldte ’Ringstedforsøg’. Ringstedprojektet har undersøgt sammenhængen mellem de 11-24-åriges livsstil og forbrug af rusmidler legale såvel som illegale. Ringsted blev valgt, fordi den er en såkaldt gennemsnitskommune, hvilket gør det muligt at sige noget generelt om unges forestillinger og faktiske adfærd. Spørgeskemaundersøgelser blandt alle Ringsteds unge viste, at de fleste af dem havde overdrevne forestillinger om bl.a. tobaks- og rusmiddelforbruget hos andre unge. Fx røg 20 % af de 11-24-årige i kommunen, men de troede, at 41 % af deres jævnaldrende røg. 25 % af de unge drak sig fulde mindst en gang om måneden, men de unge troede, det var det dobbelte antal (51 %). Efter et kontrolleret undervisningsforsøg, hvor eleverne fik gennemgået og drøftet deres urealistiske forventninger i forhold til de faktiske forhold, kunne man måle en nedgang i risikoadfærd blandt de klasser, der havde gennemgået undervisningsforløbet.
Social pejling som begreb blev udviklet i midten af 1980’erne, hvor to amerikanske forskere opdagede, at de unge på et mindre college i USA havde overdrevne forestillinger om, hvor meget alkohol deres medstuderende drak. Siden er metoden hyppigt anvendt på amerikanske colleges. Se mere på www.socialpejling.