Forældremøder

Se også

Hvornår drøfte alkohol?

Der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget unge drikker, og hvilke aftaler, de har omkring alkohol. Unge, hvis forældre sætter klare rammer, drikker altså mindre end unge, hvis forældre ikke sætter grænser. Det giver derfor god mening, at man som forælder blander sig og bruger tid og energi på at lave nogle gode aftaler med sin teenager. Samtidig er det afgørende, at man – så godt som det nu kan lade sig gøre – bevarer en god føling med, hvad de unge laver, og hvor de er henne.  Undersøgelser viser nemlig, at monitorering, dvs. at forældre ved, hvor deres teenager er henne, i sig selv er med til at nedsætte de unges forbrug af alkohol.

Det er en god idé at samle forældrene i god tid, inden de første unge starter med at drikke. Lærerne kan forsøge at skabe grobund blandt forældrene for et decideret forbud mod alkohol så længe som muligt. Spørger man unge, hvad de mener om et forbud for klassen, svarer mange, at det vil gøre det lettere for dem at sige fra over for gruppepres fra kammeraterne.

De unge, der begynder at drikke alkohol i en tidlig alder, er ofte dem, der fylder meget i klassen og dermed sætter dagsordenen i forhold til kammeraterne. Derfor er det gavnligt, hvis de tidligt eksperimenterende unge afstår fra at lægge pres på deres kammerater for at få dem til at drikke. I den sammenhæng er det naturligt at fortælle klassen, at det mest almindelige i Danmark i fx 8. klasse er ikke at drikke eller kun at drikke lidt alkohol (i 2010 drak 81 % af de 15-årige piger ikke ugentligt, og 72 % af drengene drak heller ikke ugentligt (Skolebørnsundersøgelsen 2010).

Fælles retningslinjer

Hvis alle i forældregruppen kan blive enige om fælles retningslinjer, står man stærkere. Imidlertid kan der blandt forældre i en klasse være store forskelle på holdninger til, hvordan og hvornår de unge må begynde at drikke alkohol til fester. En anden mulighed er derfor at indgå aftaler i mindre grupper fx blandt forældrene til kammeratskabsgruppen.

Det vigtigste er, at alle forældre deltager og har forståelse for, at det er et fælles ansvar at beskytte de unge. Efter en fælles debat kender forældrene de andre forældres holdninger og kan dermed bedre tilbagevise påstande om, at “alle de andre i klassen må drikke”. Måske må en mindre gruppe drikke, mens størstedelen ikke må.

Selvom forældregruppen måske ikke kan enes om, hvornår eleverne må begynde at drikke alkohol, kan man fx beslutte, at man ikke serverer alkohol for andres børn uden tilladelse, at man tager ansvar for berusede unge mv.

Eksempel på retningslinier for, hvornår forældre skal diskutere alkohol:

  • I forbindelse med skolestart introduceres forældrene til skolens alkoholpolitik, og det nævnes for forældrene, at skolen arbejder for at udskyde børnenes alkoholdebut til omkring 16 år.
  • I 7. klasse lægges der på forældremøder op til diskussion om alkohol. Der udarbejdes en fælles aftale mellem forældrene, hvor det besluttes, at de unge ikke må drikke alkohol.
  • Fra 8. til 10. klasse vurderes aftalen årligt. Der drøftes fester og håndtering af problemer med alkohol hos enkelte eller grupper af børn.

Det er en balancegang at tage udgangspunkt i virkeligheden samtidig med, at skole og hjem i fællesskab søger at udskyde de unges debutalder. En større forældregruppe kan sætte rammer for de unges alkoholkultur. Netværksarbejde blandt forældregruppen er vigtigt, så de unge ikke står alene om at modstå drikkepresset. Det er særligt i 8. klasse, der er behov for afklaring af forældrenes holdninger, da mange unge har deres debut på dette klassetrin.