Trivsel

Se også

Motivation til ændring

Af Morten Sophus Clausen, psykolog

I pædagogiske kredse er der enighed om, at motivation er en forudsætning for forandring. Der er ligeledes enighed om, at motivation kan skabes, hvis den ikke er til stede. At få mennesker til at ændre adfærd, få dem til at gøre noget andet, end det de har lyst til, er en helt central del at det mellemmenneskelige samvær. Overtalelse, smiger og trusler er oplagte måder. Men trusler og overtalelse er ikke længere metoder, vi benytter, når vi i professionelle sammenhænge ønsker at sætte en ung i bevægelse i retning af en mere sund udvikling. I takt med, at vi er blevet mere civiliserede og raffinerede, anerkender vi, at ønsket om forandring og udvikling skal komme indefra – fra den unge selv. Man kan ikke overtale eller true den unge til en god ligeværdig samtale om rusmidler.

Hvis der er tale om en professionel relation, f. eks. elev og lærer, fungerer faste rammer og trusler om sanktioner kun for den straffende part, og kun så længe sanktioner ikke ses som et nederlag for skolens pædagogiske linje. På mange efterskoler er rusmiddelpolitikken, at den unge smides ud, hvis der er brugt rusmidler på skolens område. På den måde kan skolen bevare sit image som en skole, hvor rusmidler ikke tolereres. Det kan være meget fornuftigt, hvis skolen ønsker tilgang af nye elever. For de elever, der smides ud, forholder det sig ganske anderledes. Ønsker man at skabe rammerne for, at den unge vil forholde sig konstruktivt og i dialog, er truslen om sanktioner ikke nogen god idé, og eksklusion fra fællesskabet bringer ikke en ung i positiv udvikling. Tværtimod.

Den lærende relation

Det indledningsvise mål for enhver professionel er at være i stand til at skabe en relation til den unge, hvor den unge vil lytte, tænke efter og endeligt ændre sit forhold til sig selv og brugen af rusmidler. Den unge skal have en umiddelbar oplevelse af, at den professionelle part i samtalen er værd at lytte til. Helt på samme måde som den unge, der har bevaret respekten for sine forældre, vil synes, at de er værd at lytte til.

I den bestræbelse er der et begreb, der er helt centralt, nemlig “troværdighed.” Hvis den voksne part i samtalen ikke fremstår troværdigt, er det helt sikkert, at den unge hverken vil lytte eller lade sig påvirke i en mere positiv retning.

Den professionelle skal skabe mening, og det kan den professionelle kun ved at fremstå som en troværdig samtalepartner. Først når den unge fornemmer at sidde over for en troværdig voksen, vil samtalen rumme det element som kan give mening til det sagte, og først her, på en tredjeplads kommer begrebet motivation ind.

Motivationens forudsætninger er nemlig troværdighed og mening.

Relationsdyder

Hvad vil det sige at være troværdig? Og kan man arbejde med at blive troværdig i den professionelle dialog? Svaret er ja. Naturligvis kan man det. Troværdighed består af mange delelementer, som vi kunne kalde for relationsdyder. Relationsdyder er en række forhold, der aktivt skal være til stede i forholdet mellem den voksne og den unge, hvis relationen skal være omdrejningspunktet for læring og udvikling. Mange af os kender oplevelsen af ikke at ville skuffe en lærers eller en sportstræners forventninger, fordi vedkommende har udvist interesse, omsorg og tiltro til en som elev. Den lærer eller træner, der kan det, har skabt en lærende relation til sin elev. Præcis det samme projekt er på spil for de professionelle voksne, der ønsker en samtale med en ung om et tema, som kun den voksne opfatter som et problem – i dette tilfælde rusmidler.

Samtalens grundkontrakt

Tydelighed er det mest centrale begreb. Det er vigtigt, at den unge både kender formålet og metoden. Med andre ord er det helt centralt, at den voksne sammen med den unge laver en helt klar grundkontrakt for det, der skal finde sted. Ligeså vigtigt er det naturligvis, at den unge accepterer og godkender rammen for samtalen, da det er grundkontrakten og enigheden om grundkontrakten, der definerer karakteren af det møde, der skal finde sted. Lidt firkantet kunne man formulere det sådan, at mødet ikke starter, før grundkontrakten er på plads. Både for den voksne og for den unge vil en tydelig grundkontrakt skabe en vis grad af forudsigelighed og dermed større tryghed.

• Hvad skal samtalen handle om?

• Hvorfor vil jeg gerne have denne samtale?

• Hvordan skal samtalen foregå?

• Hvor længe skal den vare?

• Hvad er samtalen historiske oplæg? Hvad er gået forud?

• Hvad er det præcise formål med samtalen?

• Hvad er målet for mig?

Hvad er målet for dig?

Risikoen ved bare at gå i gang med samtalen uden at gøre dens indhold, måde og mål helt klart er, at den unge vil betragte samtalen som kun den voksnes projekt. Motivationen for at deltage udebliver. Den eneste måde, hvorpå den unge kan gøre sin indflydelse gældende, er ved at sabotere samtalen eller nægte at deltage, og det kan være ganske forståeligt. Alle vil gerne vide, hvad de går ind til.

Det gælder også unge, der (måske, måske ikke) har problemer med f.eks. alkohol.

Se hele artiklen af psykolog Morten Sophus Clausen

Socialstyrelsen har desuden udarbejdet et site til fagpersoner, der arbejder med unge med misbrugsproblemer. Se website