Fakta om alkohol

Den påvirkede hjerne

Unges hjerner reagerer kraftigere på alkohol. Det betyder, at unge lettere mister fornuften og måske kommer til skade eller bliver lokket til at gøre dumme ting. Den menneskelige hjernes frontallapper er nemlig ikke færdigudviklet, før vi er i starten af tyverne. Frontallapperne kaldes overordnet for de ”styrende funktioner”, det vil billedligt talt sige en dirigent, der styrer, koordinere og kontrollerer alle andre dele af hjernen.  Frontallapperne styrer og regulerer således alt det, vi kan følelsesmæssigt og intellektuelt. Når vi handler, er det dem, der styrer det, vi gør og tænker.

Da unges frontallapper ikke er færdigudviklet, er unge mere påvirkelige over for alkohol end voksne er.

Hjernens funktioner

Når vi drikker alkohol, bliver det via mavesækken optaget i vores tarmsystem. Herfra optages det i blodet og føres op til hjernen. Det betyder, at hjernen begynder at fungere dårligere.

Først bliver de mest avancerede funktioner i hjernen sat ud af kraft. Vores hjerner har evnen til at finjustere i sociale sammenhænge, så vi hele tiden ved, hvordan vi skal opføre os, når vi er sammen med andre. Den evne nedsættes, når vi drikker alkohol, og derfor bliver vi mere løsslupne.

Hvis vi fortsætter med at drikke, starter problemerne. Følelserne begynder at tage over, og vi kan blive rigtig irriterede på de andre til festen. Vi kan fx begynde at græde helt uden grund eller erklære de store følelser over for nogen.

Bliver vi meget fulde, er der ikke ret meget hjernefunktion tilbage. Så opfører vi os mere primitivt og dummere, end vi ellers ville have gjort. Vi kan finde på at hidse os op over ingenting, og det kan let blive farligt og ende med slagsmål. Vi tænker mere på sex og roder os måske ud i situationer, vi fortryder dagen efter.
Fortsætter vi med at drikke alkohol, får vi svært ved at kontrollere kroppen og begynder at kaste op, tisse i bukserne eller ligefrem besvime.

Især to ting er farlige ved alkohol:

  •  Udtrykket man ‘mister hjerneceller’, når man drikker, er ikke bare en myte. Alkohol forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke meget alkohol.
  • Vi får sværere ved at styre vores balance og kan falde og slå hovedet, hvilket kan være alvorligt. Jo mere vi drikker, jo større risiko er der for, at vi kommer til skade.

Nydelse

Det er ikke et enkelt område, men flere områder i hjernen, som er afgørende for, om noget opleves som nydelsesfuldt eller ej.

For det meste er der en sammenhæng mellem det, vi har lyst til (wanting), og det, der giver os behag (liking) – men det er ikke altid, at der er en balance.  Denne ubalance kan netop opstå, fordi det er forskellige systemer og kemiske stoffer i hjernen, som er ansvarlige for begæret og nydelsen. Derfor kan fx alkoholikere opleve et meget stærk begær efter alkohol, uden at de nødvendigvis oplever nydelse, når de får alkohol.

Nydelse og afhængighed

De grundlæggende nydelser for alle dyr er føde og sex. For sociale dyr som mennesket er omgang med andre mennesker også en stor og grundlæggende nydelse. Disse nydelser hjælper hjernen med at finde sin naturlige ligevægtstilstand. Stimulanser som alkohol og stoffer kan også påvirke vores nydelsesnetværk i hjernen.

Overforbrug af både føde og af rusmidler kan forrykke hjernens balance, så begæret kan overskygge nydelsen. Det er netop, hvad der sker, når brugen af fx rusmidler udvikler sig til et misbrug. Ubalancen i hjernens nydelsesnetværk gør, at misbrugere er villige til at gøre stort set alt for at få fat i stimulanserne til trods for, at de ikke længere oplever den ønskede nydelse, når de endelig indtager dem. De afhængighedsskabende stoffer har desuden en trist evne til at overtage misbrugernes liv, så han eller hun ikke længere søger de oplevelser, der giver nydelse.